|
Karen
Wagner: Metaplogging
"Plogging", en sportsgren
Afsnit Ps kollektive weblog Plog har to år på bagen som et hyppigt opdateret
elektronisk magasin for den såkaldte smalle litteratur
og kunst, eller i hvert fald den kunst, der ikke altid
finder vej til de andre medier. Den har mange læsere,
blandt andet fordi formidlingen er umiddelbar og kortfattet.
Det er smal kunst til de brede masser!
Men for os, der laver den, er Ploggen meget mere end et
tidsskrift. En besættelse, et blik på verden,
en sport, man bliver afhængig af. Som i en sportsdisciplin
er der helt fastlagte regler for formen: Ploggen er tofløjet
og rummer altid både tekst og minimum ét billede.
Billedet er ikke bare en illustration til teksten, men
skal gerne være et udsagn i sig selv og kan ligesåvel
være udgangspunktet for teksten som omvendt. Teksten
er på maximum 300 ord (og der kan gå sport
i at ramme helt præcist), og tilblivelsestiden må ikke
overskride en time (til gengæld sværere at
overholde). Tekst og billedvalg er gennembearbejdet: hvert
indlæg er en seriøs og selvstændig enhed,
som leverer sin vinkel eller pointe - det er ikke blot
en løs tanke, men en færdig "aflevering",
som hver gang er udsat for kritisk gennemsyn af en medplogist.
Alligevel er tempoet hurtigt og den pludselige indskydelse
en drivkraft. Plogging er parathed – en essayistisk åbenhed over for,
hvad der pludselig byder sig til: et billede, en association,
en sammenhæng, en kritisk tanke, en skønhed,
latter. Som plogist har man sin individuelle stil, sine
kæpheste og idiosynkrasier. Man har sin egen identitet – en
plog-persona.
Og det skal ikke være nogen hemmelighed: plogging
er også en overspringshandling – af den gode
slags, som en jogging-tur. Det er ren opladning og syndsforladelse.
Ploggen, Afsnit Ps tænketank
For hver plog,
der skrives, er Afsnit
P kommet et lille stykke længere
i sit fortløbende projekt: undersøgelsen
af den visuelle poesi og herunder udforskningen og udviklingen
af nye digitale litterære og tværæstetiske
former. Hvert plogindlæg udgør et lille og
synligt delresultat.
Ploggen er Afsnit Ps researchforum og tænketank:
et synligt laboratorium, hvor brugerne fra dag til dag
kan følge med i processen – foruden selv at
bidrage med kommentarer og materiale. Indlæggene
har en tendens til at samle sig i temaer, og indtil videre
er der oprettet fire tematiske
kategorier:
digital poesi, konkret poesi, det offentlige rum og Japan.
En service til brugeren, som derved får mulighed
for at forfølge bestemte spor og interesser. Og
for os, der skriver den, en måde at fokusere på og
holde os selv fast på det, vi vil undersøge.
Ud fra plogstrømmen finder en lang række Afsnit
P-knopskydninger sted i form af nye projekter: udstillinger,
essays og nye genreeksperimenter som for eksempel Afsnit
Ps spritnye billed-log, Pshots.
Plogging er i udpræget grad en social og netværksskabende
aktivitet, som sætter os i forbindelse med faglige
soulmates – forfattere, billed- og netkunstnere,
litteraturteoretikere, tidsskrifter, forlag – verden
over. Og ikke sjældent udvikler kontakten sig til
nye projekter på Afsnit P.
Ploggen er som andre weblogs bygget op omkring linket ud
til verden: referencen ud til andre artikler, værker
og weblogs. Men i lige så høj grad trækker
den tråde ind i Afsnit Ps eget univers – og
tilbage i dets over 10 år gamle historie – og
er på den måde konstant med til at sammenvæve,
fortætte og uddybe hele Afsnit Ps betydningskrat.
Ploggens utopi
Ploggen er et kollektivt rum, hvor min stemme blander sig
med de andre stemmer og forskellige – gerne skæve – synsvinkler.
Der måtte for mig gerne være mere dialog og
konfrontation! Dybest set siger man jo "hej"
til verden - deler lidt ud af sine tanker – og vil
gerne besvares, suppleres, siges imod.
Når man plogger, oplever, læser og skriver
man med alle sanser åbne, især øjnene.
En plog er ét snapshot, ét perspektiv. Samtidig
skal kompleksiteten holdes åben. Da Niels Lyngsøs
Morfeus udkom, valgte Afsnit P (i sit Anneks) at sætte
tre øjne på sagen – et så vægtigt stykke
eksperimenterende litteratur fortjente en prismatisk iagttagelse.
De værker, Afsnit P beskæftiger sig med, fortjener
generelt mere en én indgang.
Og nu vi er ved utopierne: Ploggens korte, men multisanselige
og krydsrefererende form gør den velegnet til at
iagttage, analysere og formidle den samtidskunst, der selv
er kendetegnet ved genrekrydsning og synæstetiske
udtryksformer. Mange formmæssige muligheder ligger
i kim, heriblandt brug af video og animation, konstellation
og genremix.
ggen har et potentiale for at være noget, der "foregår" – i
form af eksperimenter med for eksempel workshop, udstilling,
happening. De mange samtidige udtryksmuligheder kan skabe
eksplosive sammenstød mellem for eksempel billede
og billede, billede og tekst, lyd og billede osv. Og hvert
sammenstød producerer flere betydninger – er
endnu et komplekst udsagn.
Med fiktions-videolog'en Eyes
of Laura forstod Janet Cardiff til fulde at udnytte weblog'ens æstetiske
muligheder og dens iboende dobbelthed af at se på verden
og blive set. Ploggen er selvfølgelig ikke et værk,
men en blandform, som derfor gerne må have en æstetisk
fremtoning, der pirrer, driller og udfordrer modtagerens
forventninger.
Alt, hvad der rører sig på Afsnit P, er gennemsyret
af en drøm om, at kunsten skal smitte af på kommentaren,
at formen skal udtrykke indholdet, at indholdet skal "performes".
Karen Wagner er redaktør på Afsnit P
|
|
