Atlanterhavet vokser Atlanterhavet vokser

Norsk // English

Atlanterhavet vokser følger to søstre med to hudfarger. Bokens jeg bor i Danmark, mens søsteren har reist over Atlanteren, til Amerika. Under oppveksten i Danmark underlegges de to ulike kulturelle lover. I et forsøk på å forstå søsterens herkomst, leser jeget fagbøker om Kongolesisk historie; sitater flettes inn i diktene, men sannheten om et land lar seg ikke fange. I et dempet, presisjonsøkende språk undersøker diktene i Atlanterhavet vokser geografiske, sosiale og politiske posisjoneringer. Julie Sten-Knudsen skriver om det hvite ubehaget utifra den hvites posisjon – hvordan nærme seg raseproblematikk som hvit, uten å frarøve den andre sin historie?

Vi er vant til at folk spørger hvor du kommer fra,

hvordan det kan passe at vi skulle være søstre. Wow,

så har du bare sådan en lækker mulatlillesøster.

Det holder aldrig op med at forundre mig

at det er nødvendigt at sige ”mulat” inden søster.

Jeg ville ønske at jeg kunne vende det døve øre til,

at jeg kunne få lov at være farveblind, men det

er min blåøjede fantasi. At være søstre: Lige. Forskellige.

Ammet ved det samme bryst. Mælken, navnet

forbinder os. Atlanterhavet adskiller, forbinder os.

Utdrag fra Blåøjet, Carina Elisabeth Beddaris intervju med Julie Sten-Knudsen, som kommer i bokform til festivalen:

Vreden er vel i første omgang en anledning til at skrive, den peger på noget, der gør ondt, en uoverensstemmelse mellem jeget og verden. Hvorfor bliver jeg vred over det her, som de andre ikke lægger mærke til? Hvorfor er de andre ikke vrede over det? Er der ingen, der forstår mig? Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget? Man kan nå til et punkt, hvor man er nødt til at sige fra for overhovedet at kunne være i rummet. Hvis man har adgang til at skrive bøger, kan det være dér, man gør det. Man kanaliserer vreden ud i sine tekster, arbejder med den, giver den en form, så man kan betragte den lidt på afstand. Måske ændrer den oprindelige vrede karakter undervejs og bliver til en mere sammensat følelse. Men jeg vil ikke sige, at jeg har opnået en slags renselse for vreden og nu kan lægge den bag mig. Min bog munder ikke ud i nogen løsning eller konklusion, for sådan en løsning kan jeg ikke lige få øje på. Jeg er ikke nået frem til nogen afklarethed omkring hvidhed og racerelationer. Alligevel er der nok en slags lettelse i at vide, at bogen nu findes ude i verden, helt konkret, at den bliver læst af nogen. Atlanterhavet vokser er i høj grad en bog, der gerne vil kommunikere.

Julie Sten-Knudsen er poet, bosatt i Danmark. Hun debuterte med Hjem er en retning i 2011.

Julie Sten-Knudsen på Audiatur bokhandel

www.juliestenknudsen.dk