Olga Ravn

Norsk // English

Audiaturs lange arme rakte ud før danske Olga Ravns debut var at finde i butikkerne. Med basis i en optræden og et sneak preview på tekster føltes det rigtigt at invitere den unge Ravn til Bergen. Et mystisk billede præger forsiden på hendes første digtsamling Jeg æder mig selv som lyng (Gyldendal 2012); mørkerøde, organiske strukturer ser ud til at vifte i vinden, eller sno sig rundt dybt inde i kroppen et sted. Bagsiden af bogen præges af en serie ømme dupper, brystvorter sorteret i sirlig, videnskabelig orden. Langsomt aner man hvad vi skuer på forsiden, et voksaftryk af en brystvortes vrangside! Unheimlich, indeed. Selvfortæringen der foregår i titlen er den unge piges forvrængte, søgende selviagttagelse. Den første suite “Grammatisk ubehag” sætter sig bogstavlig talt på tværs i struben; lange, stammende sætninger løber nedefra og op og hakker derudaf:

[…] og sådan i en, omstændighederne taget i betragtning, sen alder kærlighedsopdagende, ser jeg et jeg foran, og det er smukt, i desperationsgenkendelsen at være forstået umulighedskrop og nærmere umulighedssansning i ikkemødet flæbende og tænderskærende cigaretraseri iklædt iklædt en mængde genkendeligt som: bittersødt, lyserødt, ørken, tyggegummi, sæd, chiffon […] og andet andet fastholdt i pigesindets sprællende, der mødes vi forsøgsvist.

Et lille pigevæsen prøver at komme til orde, hun taler i negationer, ord som starter på u- og ikke- klumper sig sammen i tunge, bogstavsrimende flodbølger fulde af ø’er og æ’er. Pigevæsnets relation til egen krop præges af en slags afsky-nysgerrighed. Pigeøjet på pigekroppen, hun er sit eget objekt-abjekt, samtidig med at blod fra det nyligt aborterede foster stadig strømmer ud af hende som hun går og står: “Pigerest hen over hele huden” lyder det.

Blikket overtages senere af “autoriteter” og “anatomister” som iagttager og “håndterer” pigekroppen, bl.a. i den kliniske abortsituation, men også i form af dokumentariske indslag (suiten “Front is matter”) fra det videnskabelige værk On the Anatomy of the Breast (1840) af Sir Astley Cooper, om et videnskabeligt gaze på pigekroppen som prætenderer at være objektivt, men som har en både poetisk og pornografisk understrøm i sig. Ravns sprog vipper selv mellem to ekstreme forsvindingspunkter: den faktisk pigekrop som idealiseres bort (romantisk retorik, lyrisk poesi) og den faktiske pigekrop som granskes i stumper og stykker (videnskab, pornografi, reklamesprog). Selvundersøgelsen afviser både idealisering og partering og prøver at skabe et sprog for sig selv i dette mellemrum mellem forskellige forvrængende diskurser.

Pia Tafdrup forsøgte i 1980′erne at skrive kvindekroppen, det er imidlertid en anden dansk digter med et mindre euforisk sprog og med en ganske ulykkelig skæbne, Tove Ditlevsen, der med sin digtsamling Pigesind (1939) ligger nærmere det ravnske beat. Ravn kommer ud af en stærk flok skrivende (Astra Olivia Nordenhof, Bjørn Rasmussen, Josefine Klougart og flere andre) som allerede er blevet iscenesat som en generation, en tendens, hvor netop det kropslige og identiteten undersøges i barske og mørke toner. Ravn er også litteraturkritiker ved den danske avis Information og i damebladet Femina og har sammen med nogle af sine generationsfæller pirateret – bordet, overtaget – litteraturtidsskriftet Den blå port. Heller ikke i sine tanker omkring kritikergerningen forsvinder det kropslige perspektiv, i Information skrev hun i januar 2012:

Man læser med det hele, man er både så offentlig og privat, næsten hemmelig, med sin lille krops slimproduktion, ligesom man er, når man anmelder, læsende så professionelt og så intimt samtidig.

 

Susanne Christensen

Hooshyar Ansârifar

Paal Bjelke Andersen

Ali Reza Behnâm

Paal Bjelke Andersen

Gunnar Berge

Jonas (J) Magnusson

Christophe Hanna

Gunnar Berge

Arve Kleiva

Audun Lindholm

Klimakrisen

Olga Ravn

Franck Leibovici

Gunnar Berge

Eileen Myles

Mathias Danbolt

Solmaz Naraghi

Paal Bjelke Andersen

Erlend Nødtvedt

Cathrine Strøm

Politikk Poetikk Praksis

Politikk Poetikk Praksis

Lars Mikael Raattamaa

Lyra Ekström Lindbäck

Olga Ravn

Susanne Christensen

Daniela Seel

Susanne Christensen

Mazdak Shafieian

Leif Høghaug

Lars Skinnebach

Olga Ravn

Miia ToivioMiia Toivio

Leevi Lehto

Jenny Tunedal

Julie Sten-Knudsen

Andreas Töpfer

Audun Lindholm

Aina Villanger

Ane Nydal

Miia ToivioMiia Toivio">Miia ToivioMiia Toivio

Leevi Lehto

Att bli ved I og IIAtt bli ved I and II

Fredrik Nyberg

ChateauxChateaux

Beata Berggren, Martin Högström, Peter Thörneby

Falsche FreundeFalsche Freunde

Uljana Wolf

Happiness: Poems After RimbaudHappiness: Poems After Rimbaud

Sean Bonney

Spit TempleSpit Temple

Cecilia Vicuña

Tarnac, un acte préparatoireTarnac, un acte préparatoire

Jean-Marie Gleize

-->

Audiatur Waste Land er en poesibiennale som arrangeres 12. til 15. april i Bergen. Dette er femte gang Audiatur – Festival for ny poesi avholdes, første gang var i 2003. Festivalen har i 2005, 2007 og 2009 publisert omfattende kataloger som er tilgjengelige gjennom Audiatur bokhandel.

I år tar festivalen udgangspunkt i T.S. Eliots berømte dikt «The Waste Land» (1922), et dikt som i stor grad består av sitater («a heap of broken images»), et ikonisk modernistisk dikt formet som et apokalyptisk kor av stemmer. Audiatur Waste Land er ikke en hyllestfestival til et kanonisert verk, men vi ønsker å bruke diktet som konseptuelt rammeværk, som inspiration og som «ryggrad» i programmet. I forbindelse med festivalen produseres et innholdsrikt programhefte, to oversettelser av fransk og iransk poesi og siden en festivalavis som samler dokumentation og materiale i etterkant av festivalen. Politikk Poetikk Praksis vil være tilstede under festivalen og både blogge og spontanprodusere materiale. Med deltakere fra Iran, Frankrike, Tyskland, USA, Norge, Sverige, Finland og Danmark presenterer Audiatur Waste Land fire dager med oplesninger, forelesninger, konsert, utstilling, performance, paneldebatter med mere på sentrale steder i Bergen.

I etterkant av Audiatur Waste Land holdes ytterligere to arrangementer i 2012: I Oslo 25. mai inviterer vi i samarbeid med Folkebiblioteket og Deichmanske bibliotek, avd. Grünerløkka til et møte med den fransk-amerikanske forleggeren, litteratur- og kulturteoretikeren Sylvère Lotringer kjent fra forlaget Semiotext(e) og 21. juli kommer litteraturprofessoren og avantgardespesialisten Marjorie Perloff til Bergen.

Velkommen!

Arbeidsgruppen består i 2012 av Karl Larsson, Cathrine Strøm, Martin M. Sørhaug, Simen Hagerup, Paal Bjelke Andersen, Thomas Lundbo og Susanne Christensen.